Þrýstingur á tunguna Ósló
kultur- og undervisningsminister:
De nordiska språken under internationell press -
Oslo, 3 marts 1997
Þrýstingur á tunguna Ósló
3. mars 1997
Ordstyrer
Overskriften på dette punkt på vores dagsorden er DE NORDISKE SPROG UNDER INTERNATIONALT PRES. Vi har lyttet til to interessante foredrag der handlede om hver sit aspekt inden for dette omfattende debatemne. Det, som jeg siger her, skal ikke betragtes som reaktion på enkelte punkter i foredragene men meget af det, som de to forelæsere omtalte, vil utvivlsomt give anledning til yderligere omtale i den efterfølgende debat.
Set fra mit islandske synspunkt er det passende, når man vil gøre sig overvejelser om den nordiske kulturs status i international sammenhæng, at starte med at se på sprogene. Vi betragter sproget som et fundamentalt element i vor kultur, vi går endda så langt som til at sige, at hvis det islandske sprog går tabt, kan der næppe længere være tale om noget, som man kan kalde islandsk kultur. I vores kulturpolitik er det derfor et grundlæggende princip at bevare modersmålet og samtidig udvikle og berige det i det omfang, det er muligt for os. Nogen kan synes, at denne betoning er ensidig, men vi anser den for at være realistisk. Naturligvis er den fremherskende sprogpolitik ikke nøjagtig ens hvor som helst i Norden, men efter min mening er den grundlæggende holdning overalt den samme: At man bør tilstræbe, at de nationale sprog holder stand, at de fortsat kan fungere som nøgle til vores kostbare kulturarv samtidig med at vi anvender dem til at skabe nye kulturværdier og som et aktivt kommunikationsmiddel i en foranderlig verden. Det er ud fra dette synspunkt vi diskuterer problemerne, som vore sprog kommer ud for.
Disse problemer er naturligvis mangeartede, men de er absolut ikke alle sammen nye fænomener. Små nationers sprog har længe været truet og de har ikke alle klaret sig lige godt. De omstændigheder, der især omtales nu og bevirker, at vi siger, at de nordiske sprog er ³under internationalt pres², er for det første øgede multinationale kontakter og samarbejde, for det andet en kraftig vækst inden for massemediesektoren og for det tredje en hastig udvikling inden for den nye informationsteknologi.
Men her er det som så ofte, at livet er fuldt af paradokser og der er mere end én side på hver sag. Det står klart, at meget af det, der menes at udgøre en fare for de nationale sprog, samtidig indeholder nye og virkningsfulde muligheder for at styrke deres status og præsentere de værdier, der er knyttet til sprogene. Vores reaktion på problemerne må nødvendigvis først og fremmest gå på at udnytte disse positive muligheder, og helst at vende forsvaret til offensiv. Forhåbentlig falder det ikke nogen ind, at vi bør indskrænke det internationale samarbejde, indføre restriktioner over for massemedierne eller modarbejde udviklingen inden for informationsteknologien for at skabe en slags beskyttede omgivelser for vores modersmål.
Der er mange muligheder for positive foranstaltninger selv om betingelserne er forskellige alt efter hvilket område, der er tale om.
Europa-samarbejdet stiller ganske vist øgede krav, ikke mindst til de mere fåtallige nationer, om kundskaber og færdigheder i fremmedsprog. Men inden for rammerne af dette samarbejde lægges der officielt vægt på at opretholde og understøtte enkelte nationers kultur bl.a. inden for sprogområdet. Disse muligheder må vi bestræbe os på at udnytte til fordel for de nordiske sprog og den kultur, der er baseret på dem. Det skulle også være muligt at drage nytte af det europæiske samarbejde på forskningsområdet til projekter, der kan være med til at styrke sprogenes status. Dette gælder bl.a. inden for informationsteknologiens område. I forbindelse med den er en ny teknisk videnskab under udvikling, ³sprogingeniørvidenskab², som gør det muligt at på en ny måde arbejde med mangfoldige opgaver i tilknytning til sprogbrug og sprogforskning. Derigennem kan vi bidrage til at vores eget sprog bliver konkurrencedygtigt i informationssamfundets computermiljø.
Netop på dette område mener jeg, at de nordiske nationer burde gøre sig gældende, ikke kun inden for det europæiske samarbejde, men også med indbyrdes samarbejde. Betingelserne er gunstige, blandt andet fordi vi har nået et højt niveau inden for informationsteknologi, vi har en fælles kulturarv og vore sprog er nært forbundne. Vi må udnytte vores samarbejdsstruktur til at iværksætte forskningsprojekter, der handler om, hvordan man kan udnytte computerteknologien til at styrke vor kulturs og vore sprogs status i informationssamfundet.
Det er åbenbart af stor betydning at det lykkes at tilpasse informationsteknologien og brugen af edb til det sprog, der tales i hvert enkelt land. I den henseende er der nok at tage fat på, bl.a. for os islændinge. Som deltagere i det europæiske samarbejde har vi med nogen fremgang forsøgt at få gennemført, at specielle islandske bogstaver indføres i de internationale standarder, som computerproducenter skal opfylde. Det er et eksempel på en betydningsfuld detalje, der ikke kan sikres på anden måde end gennem multinationalt samarbejde.
Hovedsagen er at øge udbudet af indenlandsk og nordisk kvalitetsstof i de medier, der benytter digitalteknologi og ikke mindst i den forbindelse at udnytte de utrolige muligheder, som multimediateknikken byder på. Dette område skulle kunne blive et oplagt forum for et alsidigt nordisk samarbejde.
Mange er bekymrede over det engelske sprogs dominans i det tv-stof, som nordiske tv-seere får tilbudt, både fra indenlandske og udenlandske stationer. Utvivlsomt vil det i den nærmeste fremtid fortsat være et problem. Men på det område er der næppe heller nogen bedre løsning end at styrke indenlandsk programvirksomhed, som er en bedre løsning i forhold til at sætte lid til kvotastyring eller andre begrænsende foranstaltninger.
Jeg har især talt om, hvorledes man kan udnytte de muligheder, som det internationale teknificerede miljø byder på til positiv handling til fordel for de nordiske sprog. Der er kun blevet nævnt noget af det, der ligger inden for det praktisk gennemførlige. F.eks. kunne man pege på de muligheder for at udbrede kendskabet til de nordiske sprog, der ligger i fjernundervisning ved hjælp af datateknologien.
Det ³internationale pres² på det islandske sprog blev igennem mange århundreder navnlig udøvet af det danske sprog. Man forudså på et tidspunkt, at det islandske sprog var i fare for at blive udslettet af den grund. Det skete dog ikke, og nu er vi mere bekymrede for at danskkundskaberne blandt unge islændinge ikke er så gode som man kunne ønske sig. Vi har således erfaring med at vores modersmål havde den styrke, der var nødvendig til at modstå et kraftigt pres udefra. Vi må håbe, at det endnu er tilfældet, både for det islandske og andre nordiske sprogs vedkommende.