23.8.1998

Norræna húsið 30 ára

Kultur- og undervisningsminister Björn Bjarnason:
den 23. august 1998

Nordens hus 30 års jubilæum
Nordens hus 30 år. Mange gode minder dukker op i tankerne, kunstarrangementer, møder og selskaber, fornøjelige embedspligter og underholdning. Bekendtskab med gode mennesker, der med store ambitioner har arbejdet for at gøre huset til en værdifuld del af det islandske folkeliv.

Jeg studerede jura ved Islands Universitet og deltog i studenterpolitik, da huset blev opført her i mosen. Vi havde vore meninger om nordisk samarbejde og betragtede det som værende temmelig ubetydeligt i forhold til meget andet ude i den store verden. Senere oplevede jeg selv, at huset føjede en ny dimension til det daglige liv på universitetet. Det åbnede nye muligheder for at følge med i den nordiske debat om kulturelle anliggender og politik. Gode gæster besøgte huset og formidlede af deres kunst eller kundskaber til andre. Der blev endvidere arrangeret mange møder om stærkt debatterede emner i det islandske samfund. Den enkle nyhed at kunne sætte sig ned i husets cafeteria og kigge i forholdsvis nye nordiske blade og tidsskrifter havde stor betydning for mange og udvidede horisonten.

Der er sket store omvæltninger i det islandske samfund i løbet af de 30 år, der er gået siden Nordens hus holdt sit indtog. Udviklingen er gået i retning af stadig mere internationalisering samtidig med den frodige udvikling inden for uddannelse, kultur og videnskab. Jeg er ikke spor i tvivl om at Nordens hus har spillet en stor rolle i denne udvikling.

Da virksomheden i Nordens hus startede, var der heftig debat om mange emner i islandsk politik og kultur, og diskussionen mellem enkeltpersoner og mellem politiske partier var betydeligt mere lidenskabelig end nu om stunder. I løbet af de 30 år, der er gået siden da, har det utvivlsomt til tider været vanskeligt for husets direktører at stå sig godt til alle sider, at sørge for, at der i huset var aktiviteter, der havde berøringsflader til samtiden, uden dog at blive draget ind i islandske partistridigheder. Aktiviteterne i huset har kun blomstret på den måde, som historien har vist os, fordi husets ledelse har været så kompentent.

Ved denne lejlighed kan jeg oprigtigt istemme med tidligere direktør for Nordens hus, Knut Ødegaard, der i sin bog "Island, fra saga til samtid", siger, at ved bygningen af Nordens hus i Reykjavík har Island kanskje fået den mest vellykkede kulturinstitusjonen som det offisielle nordiske samarbetet har kunnet prestere og at i denne perlen av arkitektur, tegnet af Alvar Aalto, har vi fået lejlighed for at stifte bekendtskab med en lang række av Nordens fremste kunstnere og kulturpersonligheter.

De nordiske nationer har stadigvæk en fælles funktion her i Island som andre steder. Under nye omstændigheder i international sammenhæng og i tider, hvor der sker store ændringer, har alle behov for at definere deres status påny. Da er det nødvendigt at have pålidelige og faste punkter. Nordens hus er et fast punkt af den type for os islændinge.

Vi islændinge er særdeles taknemmelige for dette og jeg er glad for at kunne overbringe denne tak her ved denne lejlighed, samtidig med at jeg håber, at vi kan nyde en fornøjelig stund sammen.