Háskólastarf og rannsóknir - ræða (á dönsku) í Árósum
Háskólastarf og rannsóknir
- ræða (á dönsku) í Árósum 14. 08. 00
Nordisk møde om akademiske anliggender
i Århus den 14. august 2000
Indledning Det store projekt inden for undervisningsområdet i Island er nu at styrke universitetsniveauet og skabe mere effektive arbejdsbetingelser for forskning og videnskab.
Der er blevet vedtaget en rammelovgivning for universitetsniveauet og særlove for enkelte universiteter. Der er vedtaget model om bevillinger til universiteter og der er indgået aftaler om bevillinger til undervisning i enkelte skoler. Der arbejdes med udformning af aftaler om forskning.
Jeg vil nævne tre hovedlinier for de næste år: o Styrke grundforskning inden for videnskab og teknik. o Øge antal studerende i mastersuddannelse. o Forbedre udnyttelse af økonomiske midler - styrke videnskab.
Kravet om at udnyttelsen af de offentlige midler nøje overvåges medfører, at man må definere statens andel i støtte til forskning og udvikling mere markant end det er sket hidtil. Efter min mening bør staten lægge vægt på at støtte grundforskning og sikre unge videnskabsmænd gunstige forhold i det akademiske forum.
Hvis man betragter disse to primære faktorer ville det blive statens rolle at finansiere stærke fonde, der kan støtte dels grundforskning dels masters- og doktorstudier på universitetsniveau. Andre dele af forsknings- og udviklingsarbejdet ville være afhængige af private selskaber eller fonde, der bevilliger penge til nyskabelse og risikoinvestering.
Grundvidenskabernes status - centre of excellence
På Undervisningsministeriets initiativ og i samarbejde med Islands forskningsråd er der blevet foretaget en nøjagtig kortlægning af grundforskningens status i Island. Ministeriet har udgivet en rapport om resultatet af denne kortlægning. Rapporten viser, at det går islandske videnskabsmænd godt i international sammenligning. Inden for alle områder findes der videnskabsmænd, som opnår ypperlige resultater. Der er dog nogle særligt stærke områder og jeg nævner som eksempel geologi og medicin- og biovidenskab. Hvis det bliver besluttet at etablere centres of excellence i videnskabeligt arbejde i Island, mener jeg absolut man bør stile mod at disse områder bliver de første, der vælges.
Debatten, der fulgte rapporten om grundforskning, drejede sig i væsentlig grad om nødvendigheden af at staten bør bevillige flere penge til grundforskning. Det kan tiltrædes, at for at vore videnskabsmænd kan være internationalt konkurrencedygtige er det nødvendigt at styrke konkurrencen om penge fra stærke fonde. Der bør stiles mod en udvidelse af fondene, der yder støtte, og samtidig reducere alt offentligt bureaukrati omkring forvaltningen.
Internationalt samarbejde og videnskab
I Island følger man nøje ideer om nyheder i den europæiske strategi inden for forskning og udvikling. En rapport om vores deltagelse i Den europæiske Unions fjerde rammeprogram viste gode resultater og vi deltager aktivt i det femte program. Nu skal man dels overveje indholdet i det sjette rammeprogram og se på ideerne om et Europæisk forskningsområde med henblik på at Europa kan blive et fælles marked eller område for videnskab og viden. Formålet er at udforme en fælles videnskabspolitik for Europa, og Island deltager i arbejdet som et EØS-land.
På samme måde som det europæiske samarbejde er i færd med at definere sin videnskabelige politik og træde nogle skridt ind i fremtidien, er det vigtigt at de nordiske nationer tænker på at styrke samarbejdet yderligere inden for videnskab og teknik.
Der skal ses på fordelene ved at give nordiske videnskabsmænd adgang til fonde i hvert enkelt land og på den måde bidrage til et stærkt nordisk uddannelses- og videnskabsområde.
Universiteter og videregående studier
Inden for islandske universiteter er det nødvendigt at styrke forskningstilknyttet videreuddannelse på masters- og doktorniveau og på denne måde styrke unge videnskabsmænds status. Behovet for forskere er f.eks. øget kraftigt inden for erhvervslivet og i Island er der i de seneste år blevet etableret store virksomheder inden for bioteknik, som efterlyser højtuddannede medarbejdere. Talentflugten er blevet vendt på dette område.
Videregående studier på universitetsniveau har udviklet sig betydeligt langsommere i Island end i det øvrige Norden. Det var først efter 1990 at Islands Universitet etablerede videregående studier og da især til mastersuddannelse. Islandske studerende rejser gjerne til udlandet for at tage videregående studier. I midten af 1990 talet haved omkring 60% af alle Islændinger med högere uddannesle studeret mindst et år i udlandet. Den ordning er for en stor dels vedkommende effektiv og giver udbytte, men samfundet udvikles og krav om mere videregående studier og forskning på hjemmebane øges konstant.
I 1993 blev der etableret en Forskningsuddannelsesfond med det formål at øge og styrke de videregående studier ved Islands Universitet, nu kan studerende ved alle universiteter søge om stipendium fra fonden. I dag tilbydes der videregående studier i de fleste af Islands Universitets afdelinger efter første universitetsgrad. De afsluttes som regel med en masterseksamen men i nogle afdelinger kan man forberede sig til en doktorgrad. De studerende opfordres til at tage en del af studierne ved udenlandske universiteter. Der søger de især specialkurser, som Islands Universitet ikke kan tilbyde, men forskningsopgaverne gennemføres som regel i Island, sommetider i samarbejde med udenlandske parter.
Nogle flere skoler på universitetsniveau end Islands Universitet har allerede eller er ved at forberede videreuddannelse og da især til masterseksamen. I Island findes der otte skoler på universitetsniveau, deraf tre private, der opkræver skoleafgifter. De er blevet styrket i de seneste år og der er stor søgning til dem. Sandsynligvis overgår den fjerde skole, Islands Tekniske Universitet, fra statsdrift til privat drift næste år.
Det er forskelligt hvor megen forskning der drives ved de enkelte universiteter og Islands Universitet står i den henseende forrest blandt sine ligemænd. For tiden arbejder man med en revision af loven om forskning. Når der tales om emnegruppen under et, er der divergerende synspunkter blandt dem, der lægger vægt på grundforskning og universiteter der uddanner unge videnskabsmænd, og de andre, der hellere vil se på forskningsinstitutioner, der især spiller en rolle for enkelte erhverv.
Jeg har som sagt lagt den linie, at staten skal prioritere sine midler til fordel for grundforskning og videregående studier og der skal konkurreres om denne støtte uden for såvel som inden for universiteterne.
Det er mit håb at resultatet af konferencen her i Århus danner grundlag for yderligere samarbejde i det nordiske forum. De nordiske nationer er små nationer på verdensplan, men erfaringen har vist os at god uddannelse og initiativ til at udnytte den har placeret de nordiske nationer blandt de forreste i økonomisk, social og kulturel henseende. Det er vigtigt at vi styrker yderligere samarbejde mellem nordiske nationer inden for uddannelse og videnskab.